En vimpel bruges både i flagstangen og ved sportsbegivenheder

Når man køber en vimpel, skal længden være det halve af stangens højde. Den skal kunne flagre frit i alle retninger og samtidig skal man undgå at der kommer knuder på den. Det kan være svært når den tynde ende blafrer i vinden, men man kan købe vimpelskånere for at mindske risikoen. Og nogle vimpler kan købes med indsyede plaststrimler, som det gør det sværere for at slå knuder i vinden. Skulle det alligevel ske, er det nemmest at binde dem op, hvis man tager dem løbende, så de ikke bliver alt for stramme af vinden.
En anden mulighed er, at gå på kompromis med reglerne og vælge en der lidt kortere, den har ikke så nemt til at slå knuder.
En sidste mulighed er, at vælge den nye type, som kaldes for et Dannebrogsstander. Der gælder de helt samme regler som for en vimpel, forskellen ligger i størrelsen. Hvor den almindelige type skal være halv stanghøjde, skal et stander kun være 1/3 stanghøjde, så selve flaget vil være bredere og have sværere ved at slå knuder. Det er også velegnet, hvis man gerne vil have at det skal fylde lidt mere i flagstangen, for eksempel hvis man har en høj flagstang.
Men en vimpel bruges ikke kun i en flagstang, den bruges også til at vise støtte til et bestemt atletisk eller andet sportshold. VI kender dem som det flag, de bytter med modstanderholdet, inde kampens start. De har været historisk brugt, ikke mindst i USA, i alle typer af atletiske niveauer: Gymnasiet, kollegiale, faglige osv. De traditionel var lavet af filt og holdt i de officielle farver, som kendetegnede et bestemt hold, ofte med grafik såsom et maskot symbol. Ligeledes var holdets navn også vist på vimplerne. Symbolerne blev enten syet på med kontrasterende farvet filt eller med silketryk. I dag har dem med sjældne billeder eller dem fra særlige sejre stor værdi som samlerobjekt for sportsentusiaster.

Category: Hus & Have Published: 28-04-2016